Oles forunderlige verden
Min blog om løb, IT, forbrugertips, gadgets o.a.

Hvorfor stemmer en liberal mon DF og Nej til patentdomstolen?

     Posted on maj 8th, 2014 by Ole Mose

Jeg var “med” da vi stemte ja til EF i 1972. Jeg gik den gang rundt med et badge med teksten “Nej til EF”. Årsagen var såre simpel – EF ville forbyde røde pølser. Jeg var 12 år den gang og fulgte naturligvis også trenden blandt det segment, jeg nu befandt mig i

Vi blev ellers lovet mange gode ting så som øl og sprit i stride strømme og til tyske priser, fælles strømstik og ingen grænsebomme. Derudover ville det også være en enorm fordel for for vores landbrug, hvis vi blev en del af det Europæiske fællesskab. Vi kom som bekendt ind i EF og senere fik jeg en mere indsigtsfuld og positiv holdning til projektet. Jeg har stemt Ja ved samtlige afstemninger – også i 92, da flertallet herhjemme sagde nej.

Det har undret mig i mange år, hvordan folk kunne frasige sig europæisk fællesskab og tale for isolation. Jeg har anset modstandernes holdning for værende naiv og uvidende. Det står jeg sådan set ved den dag i dag.

0’erne og 10’erne har bragt overraskelse efter overraskelse på banen. Da det tidligere flertal i folketinget besluttede at genindføre grænsekontrol for at begrænse indvandrende kriminalitet , lød der et ramaskrig fra EU. Tyskerne som eksempel overvejede faktisk også grænsekontrol, men da lille Danmark besluttede at gennemføre kontrollen, brugte EU maskineriet vildt mange ressourcer på at forklare og fordømme vores ret til at beslutte, hvordan vi ville begrænse kriminalitet. Det var en overraskelse for mig.

Senere har vi oplevet udvidelser af EU, som aldrig burde være foretaget. Lande der er så ulige, spiller ikke godt sammen i samme klub. Der er divisioner af samme årsag. Resultatet er, at fattige lande bliver udsat for hjerneflugt og rige lande bliver udsat for løndumping. Hvad værre er – vi kan som nation ikke gøre noget ved det – i følge EU forstås.

Senest har vi oplevet den nuværende regering sidde passivt hen i forhold til et frontalangreb fra EU-systemet mod de danske velfærdsydelser. Danmark risikerer at komme til at agere socialkontor for utallige mennesker fra de fattigste EU lande. De kan leve som grever og baroner med en dansk bistandshjælp i de lande, hvor leveomkostningerne er mikroskopiske i forhold til her, hvor vores takster er defineret. Det illustrerer, hvor kunstigt det er, at vi alle er ligeværdige lande i et fælles EU. Det er vi ikke og der kommer til at gå årtier (måske nærmere århundreder) , før den sidste rent økonomisk betingede flytning mellem to EU lande er set.

Til min store overraskelse er det gået op for mig, at jeg har været naiv og uvidende omkring EU, helt som alle de varmeste fortalere jeg har været enig med gennem tiden.  Kort sagt har vi alle været uvidende om de konsekvenser, det efterhånden omsiggribende projekt ville få for vores hverdag.

Den supereuropæer som mange refererer til og som også var mit forbillede – Uffe Ellemann Jensen, har faktisk et forklaringsproblem i dag. Når han bliver interviewet om ulemperne, affærdiger han det med – “at det hører jo med”. Jeg vil vove den påstand, at han ikke selv havde troet, det kom så langt. Så selv Uffe var og er naiv og uvidende i forhold til “EU-apparatet”.

DFerne har ikke særviden, men de gør det eneste fornuftige, når man ikke kan overskue ting – man trækker sig og forsøger at begrænse, indtil tingene igen er til at overskue. Derfor stemmer jeg Nej til en patentdomstol, der måske endda kunne være en god ting. Jeg stemmer på Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, alene fordi jeg ved, han vil sætte alle sine kræfter ind på at begrænse EU projektet.

Jeg har desværre ikke et liberalt alternativ, der ville gøre det samme.

Flyttekasser

     Posted on maj 4th, 2014 by Ole

For mange år siden efter endt militærtjeneste blev jeg, sammen med en soldaterkammerat ansat i et flyttefirma i Skive – nærmere bestemt Skive Budcentral.

Det var naturligvis et slæb, men vi var unge og stærke, så vi kastede os over det med stor ildhu. Vi lavede også andre ting ud over at flytte for folk. Vi kørte med jord og andet i en vidunderlig gammel Scania 110. Den havde den helt rigtige motorlyd og det var en fantastisk oplevelse at sidde bag rattet i den massive maskine. Derudover fejede vi også rutebilstationen og kørte med store papirruller fra en lokal papirproducent.

Nå tilbage til flytningerne. I sagens natur lærte vi også at bakse med flyttekasser. Kasserne fandtes i 1 størrelse og de var store og ofte meget tunge. Vi bandede de kunder langt væk, der havde fyldt kasserne med bøger – så vejede sådan en kolos nemt 50 kg. og ofte skulle de slæbes op på 3-sal, eller højere af snørklede trappegange.

Her ca. 35 år senere skulle jeg bruge nogle flyttekasser i forbindelse med vores egen flytning. Jeg kørte til Bauhaus byggemarked og oplevede, at man nu kunne få kasserne i 3 størrelser. Det var smart nok – små kasser til bøger og store kasser til løse ting. Kasserne var benævnt fra junior til senior. Senior var ikke overraskende den største, men jeg undrede mig over størrelsen. Den virkede noget mindre end de kasser, jeg kendte fra tidligere tider. Det såvel fra min tid i Skive Budcentral og senere hos flyttefirmaet Adam, hvor jeg også var ansat i begyndelsen af 80erne.

Jeg spurgte derfor en ung ekspedient, om de ikke havde nogle “rigtige” flyttekasser. Han kiggede undrende på mig og sagde, at det var de kasser man kunne få – junior til senior.

Flyttekasser

“Rigtige” og moderne flyttekasser

Jeg tænkte, at det nok bare var Bauhaus, der var et sted for gamle pensionister, svage 68ere o.lign. Derfor tog jeg videre til et rigtigt marked for rigtige mænd – Harald Nyborg, for jeg var ovebevist om, at de da måtte have de “rigtige” kasser. Det gik dog hurtigt op for mig, at de led under den samme 3-deling og ej heller deres “Senior kasser” var, som jeg huskede en flyttekasse.

Tvivlen nagede mig og til sidst blev jeg overbevist om, at det bare var mig, der huskede forkert, hvad angik flyttekasserne i fortiden.

Men så skete det, da jeg forleden skulle fylde traileren med gammelt skrammel, der skulle på genbrugspladsen (læs: lossepladsen). Her hentede jeg et par gamle flyttekasser på loftet og stillede dem i traileren sammen med et par nye kasser. Ganske rigtigt. Senior kasserne er væsentligt mindre end de “rigtige” flyttekasser, hvilket billedet også gerne skulle illustrere. Til højre står 2 Senior-kasser, som endda ser lidt større ud, end de er. Til venstre står den ægte vare.

Vi var åbenbart stærkere den gang og langt bedre til at opbygge dårlige rygge og andre slidlidelser. Til gengæld er vi alle nok lidt klogere i dag.

Uglesnak

     Posted on maj 30th, 2012 by Ole Mose

Hver aften i den her tid, sidder der en 4-5 ugleunger i træerne omkring huset.  For et stykke tid siden fik jeg lejlighed til at tage dette billede.

En af de nye unger

Nu er de vel en måned ældre og hvor de først sad klods op ad hinanden, er de nu ved at være store og bevæger sig selvstændigt rundt – dog stadig i flok. Der er en snakken og knævren af dem konstant og man kan selv deltage.

I aftes sad jeg på bagtrappen og snakkede med dem, indtil de til sidst blev træt af mig og svævede som silhuetter mod den lyse aftenhimmel over på den anden side af huset.

Jeg optog en lille lydfil af det. Det yder ikke uglerne retfærdighed, for i virkeligheden kan man høre hvordan de sidder rundt omkring. Man kan ikke se dem i træerne i mørket, kun høre dem. Men sådan her lyder det altså, når man snakker med dem.

Uglesnak

Jeg er holdt op med at ryge – eller er jeg?

     Posted on januar 23rd, 2012 by Ole Mose

Jeg har røget cigaretter i mange år og for ca. 4-5 år siden stoppede jeg med det. Jeg er dog ryger og for godt et år siden kom jeg igen i gang med at gå rundt og hyggeryge. Det endte med, at jeg sidst på året igen var oppe på ca. 15 smøger om dagen.

For mig er det ikke stofferne, der gør svært at stoppe. Den fysiske afhængighed forsvinder ret hurtigt. Det er mere ritualerne omkring det, der gør det svært for mig. Det er sådan noget med “efter en god middag…” o.s.v. Så jeg kommer nok til at ryge igen en gang i fremtiden, hvis det da ikke ender med, at det bliver direkte forbudt. Men jeg stoppede d. 2. januar i år og det går over al forventning.

Denne gang har jeg også fået hjælp fra et smart lille hjælpemiddel. Det kan give mig mine ritualer og så er det “meget sundere” – tror jeg – siger man?

Sagen er, jeg har anskaffet mig nogle såkaldte e-cigaretter. Det er cigaretter, som ikke virker ved forbrændning, men ved fordampning i stedet. De indholder et genopladeligt batteri, en “fordamper”, samt et filter. Man tilsætter så noget e-juice, som i hovedtræk er sukkervand, der kan være tilsat smagsstoffer og/eller nikotin.Fordampningsprincippet kendes fra de røgmaskiner man ser til festivaller og på diskoteker – her er der bare tale om en maskine i absolut miniformat. Nikotinen er en gift, der dog er så accepteret, at man tillader apotekerne at sælge den og man hævder, det ikke er den, der gør rygningen skadelig.

Summen er jeg går rundt og damper – det ligner røg, det giver en oplevelse som cigaretter men det skulle være helt uskadeligt – i hvert fald indtil nogen ønsker at bevise noget andet. Jeg kan oven i købet ryge på restauranter og i tog/fly hvis jeg har lyst – så accepteret er det. Men fordi man kan og må, behøver man jo ikke at gøre det.

Ondt i røven

     Posted on december 15th, 2011 by Ole Mose

Det er tid for det årlige juleindlæg og i år er temaet “Ondt i røven over andre menneskers fornøjelse”.

Noget af det værste vi mennesker kan opleve er tilsyneladende, andre mennesker der gør noget andet, end vi selv kan finde på. De må nødvendigvis have et brist, der skal rettes op på?

Siden jeg var ganske ung, har jeg oplevet “kampen mod” mangt og meget. Internettet og mediernes generelle informationseksplosion har bragt meget godt med sig, men på det felt også nogle indlysende forbandelser. “Kampen mod alt muligt” er taget til i voldsom styrke og i dag er vi spændt ind i regler og rammer, som gør verden til et tiltagende grotesk sted at opholde sig. Der er endda flere på vej.

“Viden” er ofte argumentet i kampen mod “det onde”.

Den første “kamp” jeg kan huske, var,  at alkohol var roden til alt ondt. Asketer havde kæmpet mod denne forbandelse så længe alkoholen overhovedet har eksisteret. Det er ikke nogen hemmelighed, at “stoffet” forandrer os – ofte også i en skidt retning. Det er tydeligt.
Det der straks er sværere at definere som en fast og målbar størrelse, er, hvilke fordele vi mennesker får af alkohol. Nogen får større livsglæde, andre slapper måske af efter en hård uge, og andre igen opnår måske nogle effekter, der hjælper dem i hverdagen, eller sikrer dem et bedre helbred. Men hvordan beskrives dette i kroner og ører i forhold til samfundsøkonomien, livslængde, livsglæde o.s.v.? Det er jo kroner der tæller i debatterne – intet andet.

De ting der støtter kampen mod alkohol, er ofte tydelige. Det kan være trafikuheld, arbejdsulykker, negative helbredseffekter, fallerede familier o.m.a. som man nemt kan sætte tal på. Derfor bliver kampen umiddelbart berettiget og nem at argumentere for.
Det der straks er sværere at få konkretiseret, er hvad der ligger bag, når vi mennesker trods alle “indlysende sandheder” alligevel opsøger det ufornuftige. Hvorfor drikker, ryger, knepper vi? Hvorfor er vi ineffektive, ukoncentrerede, ja u-perfekte?

Hvilken håbefuld forskerspirre ville mon forsøge at søge midler til et forskningsprojekt som skulle påvise de gavnlige effekter ved at få befolkningen til at drikke mere alkohol? Hvorfor dog lede med lys og lygte efter den slags umulige midler, når der er allerede er afsat store pengebeløb til forskning i “de rigtige holdninger og værdier”.

Princippet handler ikke kun om alkohol. Nej der er meget “godt” på hylderne man kan vælge at bekæmpe; tobak, salt, tisseri i naturen, fedt, sex, brændeovne, manglende motion o.s.v.

Jeg har ikke ondt i røven over, at andre har en fornøjelse af, at have ondt i røven over andres fornøjelser.  Det der derimod giver mig smerter i bagdelen er, når nogen påstår, at vi ved noget er skadeligt for samfundet som hele. Det er ekstremt naivt at tro, at den viden vi har, kommer fra objektiv forskning. Forskerne er gode nok – men man skal huske på, at de midler de kan få til deres forskning,  er betinget af, at de vælger at søge de rigtige projekter. Sådan fungerer tingene.

Den sandhed vi fodres med, er kun en del af det virkelige billede. Billedet er langt mere nuanceret end nogen af os ved.  Hvad der er ret og vrang i vores vidensbillede er i høj grad betinget af, hvad politikere, lobbyister og interesseforeninger beslutter.

Lad derfor være med at tro, at vi har viden, der fortæller absolutte sandheder. Vi er mennesker og vi fejler uvilkårligt i forhold til fiktive sandhedsopfattelser – om det handler om egentlig religion, eller  religiøsitet i forhold “mærkesager” – så ender vi altid med at være syndere. Jeg ved ikke hvorfor vi er så maschokcistiske, men vi elsker af en eller anden bizar grund at plage os selv og gerne andre med forbud mod alt muligt.

Jeg ønsker mig også et forbud – et forbud mod forbud, der forbyder mennesker at gøre hvad de vil, i forhold til dem selv. Kan det ønske pakkes ind og placeres under et juletræ, er det den pakke, jeg ønsker mig til jul.

Glædelig Jul

Verden blev et lidt smukkere sted

     Posted on november 18th, 2011 by Ole Mose

Der er langt imellem, jeg oplever det. Når det sker, så kan jeg ikke lade være med at glæde mig over det og det skete i dag.

Der dukkede en e-mail op i min indbakke med teksten:

Hello Ole,

we sent you an email regarding the discontinuation of Smart
Developer quite a while ago. This email must have got missed or
ended up in your spam filter, since we have not received an answer
from you.

You have one issue left on your Smart Developer subscription.

We cannot deliver this, and therefore we offer you the following
choices:
1) A two issue extension of your Ubuntu User subscription.
2) A two issue subscription to try out Admin Magazine.
3) A refund for the one issue of Smart Developer left on your
subscription.

Please let me know what you think!

Best regards, Willy Carter (Navnet ændret)

Sagen er, at jeg abonnerer på 3-4 udenlandske fagblade. Et af disse er desværre blevet lukket på grund af, at økonomien ikke hænger sammen mere. Jeg har endnu et blad tilgode i min aftale. Normalt vil firmaer se stort på dette og bare “glemme” kundens betalinger.. Beløbene er så små, at ingen alligevel laver ballade over det.

Men det skete altså ikke i det her tilfælde. Tværtimod sender de mig e-mail nr. 2 for at spørge mig om, jeg vil have penge tilbage, eller alternativt prøve et af deres andre magasiner.

Det er fuldstændig, som alle burde gøre det, men det er ret enestående, vil jeg påstå. Jeg er vild med mit fagblad og jeg er ked af, at det er lukket. Jeg valgte så et af de andre blade, som også har min interesse. For mig har både magasinerne og dem der står for dem, gjort verden til et lidt smukkere sted.

Vindaloo

     Posted on oktober 30th, 2011 by Ole Mose

Curry-retter er blevet englændernes uofficielle nationalspise. Direkte oversat, betyder “curry” karry. Karry kender vi bedst som et blandingskrydderi, men på engelsk dækker det over noget helt andet, som bedst kan beskrives med “sovs”. En curry er således blot en gryderet med sovs. Retterne varieres bl.a. med kødet og typisk kan man vælge mellem lam, oksekød og kylling. Altså samme ret – blot med kødet som forskel.
Sovsene kan også varieres på utallige måder og der findes sikkert tusindvis af forskellige curryretter, hvis man begynder at kigge på de mange indiske regioners madkulturer.

Retten er blevet indført af indere startende i 60erne. Indere og englændere har tætte forbindelser og de stærkt krydrede retter har vundet stort indpas i England. Det er så voldsomt, at der sikkert er flere curry-restauranter end pizzeriaer derovre – og det er mange.

I England er der dog nogle faste retter, der går igen på de indiske menukort og de adskiller sig naturligvis fra hinanden ved smag, men lige så vigtigt – også ved styrke. Her følger navnene og lidt karakteristika på nogle stykker:
Tika er en britisk variant, hvor der er mere sovs end i de traditionelle retter.
Korma er en mild og cremet udgave
Vindaloo – får sin styrke fra Red Chili
Madras er en meget stærk ret, der får sin styrke fra Serano Cayenne peber
Phall – er en ekstrem “hot” ret, der er fyldt med nogle af de stærkeste chilier, der findes (Habanero)

Herunder følger opskriften på en Vindaloo. Den skal laves så stærkt at snottet løber fra næsen – ellers er den ikke “rigtig”.
Man laver pastaen først. Jeg har beskrevet hvordan den laves med hele krydderier – det giver lidt originalitet – men der er intet smagsmæssigt til forhindring for, at man bare bruger de stødte udgaver i stedet.

Vindaloo pasta
2 tsk. spidskommenfrø
Chili frisk/tørret – bare stærke og nok af dem
1 tsk. peberkorn
1 tsk. kardemommefrø – kapslerne skal ikke med
6 cm. kanelstang
1½ tsk. hele sennepsfrø (sorte)
1 tsk. bukkehornsfrø
5 tsk. hvidvinseddike
1-2 tsk. salt
1 tsk. sukker – helst farin
1,5 dl. vegetabilsk olie – raps, eller oliven
2 løg medium, delt i 2 og skåret i skiver.
Knus spidskommen, kanelstang, peberkorn, kardemomme-, senneps- og bukkehornsfrø i en morter.
Tilsæt eddiken, salt og farin.
Steg løgene over jævn varme under konstant omrøring til de karamelliserer (bliver brune). Sluk for varmen og tag løgene op med en hulske, eller en gaffel.
og blend dem, sammen med 2-3 spsk. vand og chillier.
(Et lettere alternativt til at stege løg er blot at bruge 1 dl. købte, ristede løg i stedet.)
Tilsæt de blendede løg til krydderiblandingen og pastaen er færdig.
Jeg laver typisk 3-dobbelt portion når jeg er i gang. Så er der til 4 retter Vindaloo. Jeg fordeler så den overskydende pasta i 3 poser, som fryses til senere brug.

Vindallo
1 kg. kød – kylling, lam, eller oksekød skåret i 2 cm. store tern/stykker.
1 helt fed hvidløg
2 cm. “blok” ingefær
1 tsk. koriander (pulver)
½ tsk. gurkemeje
2-3 spsk. vindaloo pasta
Vand

Hvidløg pilles og blendes sammen med ingefær og stilles til side.
Steg nu kødet i lidt olie ved god varme til det tager farve. Har man lige lavet de stegte løg, bruger man gryden og olien herfra. Del kødet op i små portioner, når det steges, så det ikke koger. Når de enkelte stykker er brune på alle sider, tages de op med en gaffel, eller en hulske og lægges i en skål..
Dæmp varmen og tilsæt de blendede hvidløg og ingefær. Rør det rundt i et kort øjeblik – det må ikke brændes af.
Tilsæt koriander og gurkemeje og rør rundt i et kort øjeblik
Tilsæt kødet, med den saft der er flydt ud i skålen.
Tilsæt vindaloo pastaen.
Tilsæt lidt vand, så kødet er dækket og lad tingene småsimre i en times tid. Lidt korter hvis der bruges kylling.

Til retten serveres ris og evt. naanbrød, og salat.

Indlægget på min blog

Sas Larsen – de skjulte løgne

     Posted on oktober 28th, 2011 by Ole Mose

Der er kommet flere oplysninger frem i sagen om Sas Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse, som medførte at han missede posten som landets nye Finansminister. De oplysninger der er kommet frem, fortæller om en sag uden ret meget kød på. Således har den tidligere chef for Politiets efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen, i dag været ude og udtale bekymring om efterretningstjenestens alt for store magt, hvis de ting der er kommet frem, står til troende.

Essensen er, at Sas Larsen har svaret på en enkelt SMS fra en berygtet rocke. Det skulle af PET skulle være blevet tolket som et “afhængighedsforhold” mellem Sas Larsen og rockeren. En afhængighed der ganske troværdigt er blevet afvist af Sas Larsen i aftes.

Jeg kan kun være enig med Bonnicsen – det er bekymrende, hvis PET kan få indflydelse på ministerdannelser på så tyndt et grundlag.

Jeg tror nu heller ikke, det er sådan det hænger sammen. De fleste er klar over, at Sas Larsen ikke har været det største aktiv for Socialdemokratiet. Han blev jævnligt kritiseret da de var i opposition og lige op mod valget, blev han kraftigt kritiseret – også i egne rækker.

Jeg er overbevist om at denne “lille krølle” i hans sikkerhedsvurdering, er modtaget med kyshånd af Helle Thorning Schmidt, da hun skulle sammensætte den nye regering. I valget mellem Sas Larsen og Bjarne Corydon som finansminister,er det ikke svært at se, at sidstnævnte er et langt bedre valg for den nye regering. Helle Thornings problem var blot, at hun skulle vrage den trofaste partisoldat Sas Larsen, der var vandret op gennem systemet og nu havde gjort sig fortjent til posten. Det mod en tidligere spindoktor. Det kunne hun på ingen måde have forsvaret at gøre over for det socialdemokratiske bagland. Her kom den lille krølle på Sas Larsens godkendelse sikkert, som en meget velkommen ting.

Det er Statsministerens suveræne valg om hun vil lade en manglende sikkerhedsgodkendelse stå i vejen for en minister. Jeg er overbevist om, at Helle Thorning-Schmidt har fravalgt Sas Larsen på et meget tyndt grundlag. Som sagt kan hun på ingen måde forsvare det over for sit bagland, men her kom “tavshedspligten” hende til hjælp. En rigtig “appelsin i turbanen”-historie.

Vores efterretningstjenestes anseelse har set med mine øjne, fået et knæk. Det er helt ufortjent. De har gjort deres arbejde. Hvis de her ting der er kommet frem, er det eneste Sas Larsen, har gjort sig skyld i, er tjenesten blevet misbrugt i interne Socialdemokratiske magtkampe.

Men hvem ved – tavshedspligten forhindrer, at sandheden nogensinde kan komme frem.

Villy Søvndals tale til den kinesiske udenrigsminister

     Posted on oktober 19th, 2011 by Ole Mose

I nat drømte jeg om Villy Søvndals møde med den kinesiske udenrigsminister i dag: Villy holdt denne tale ved det afsluttende pressemøde: 🙁

Dear mr. Yang Jiechi.

Although I am aware of, that Chinese often have a short fuse, I feel I have to put up issues, that are not very nice. One could say, I have to add some Ying to you mr. Yang. I also guess you are not made of China, and it is very Syria, so I fell no need not to talk to you as men talk – at least some men.

And yes – it’s about the Lama.

It is the head of Tibet, but your people are to small to allow that. This is a hint with a wagonpole from me to you. Do not feel offended about my way of putting things – I represent more than 8% of the Danish population, and some of them are behind me. Usually I don’t like rights, but Human rigths are OK – so should China look at it – if you ask me.

The Tibeterians are human to, so they also need to get at least some head. Please mr. foreign minister – show the world your credentials.

Læs originalindlægget her

De røde bliver snydt

     Posted on oktober 17th, 2011 by Ole Mose

Lige siden de tre nye regeringspartier kom ned fra tårnet på Amager, har det stået klart, at S og SF har givet køb på utallige løfter (eller hensigter, som de selv ynder at kalde dem) i forhold til De Radikale. I dag står det klart i en meningsmåling (Rambøll), at danskerne som helhed mener, at De Radikale har haft 75% af indflydelsen på den nye regering, S 10,7% og SF kun 2,4%!

Vestager Hansen har dygtigt brugt sin gunstige placering til at få rigtigt mange mærkesager igennem med de røde. Efterlønsaftalen fra før valget står ved kraft – ja de røde stemmer sågar for den aftale, de ellers er så brændende imod. Derudover har Thorning og Søvndal i jagten på taburetterne, fulgt De Radikales holdninger omkring udlændingepolitikken – det på trods af forsikringer om andet før valget. Endelig er der utallige andre områder, hvor de røde løfter er forsvundet som dug for solen.

De Radikale har dygtigt plantet visionen om, at blokpolitikken er et onde. Ingen kan dog være i tvivl om, at der findes en rød vej og en blå vej. Det til trods har De radikale skabt en illusion af muligt samarbejde på tværs af blokkene. Det har givet dem mange stemmer og samtidigt har det placeret dem i en nøgleposition, hvor de reelt set, er de eneste der kan få en helhed (kald det bare for Radikal blok) ud af folketingets sammensætning.

De røde bliver snydt – det er der i hvert fald en meget stor risiko for. Det er helt tydeligt, at De Radikale har fået de ting igennem, som de kan med rød blok. Når det er på plads, er der intet der forhindrer dem i at træde ud af regeringen. Om de gør det før et kommende valg, kan man kun gisne om.  Jeg er dog overbevist om, at det kommer til at ske. Der er ikke så meget mere af betydning, de kan trække ud af den røde fløj og De Radikale økonomiske politik falder helt sammen med de 3 blå partiers. Derfor er det oplagt at de næste flertal dannes i den gruppering.

Blokpolitikken forsvandt aldrig – den hedder nu i stedet “De Radikales café-/ungdoms-/metro-/multi-blok”, og den repræsenterer så lidt som ca. 8% af befolkningen.

Thornings personlige ambitioner er helt sikkert blevet indfriet – men de røde er blevet snydt – det er der ikke mange tilbage, der er i tvivl om. De røde bliver snydt endnu mere i fremtiden – det er jeg overbevist om.